Optagelse
Lederen træffer afgørelse om optagelse af en borger, jf. lovens § 110, stk. 3 på baggrund af en vurdering af, om borgeren tilhører målgruppen, uanset om henvendelse sker ved selvmøde eller ved henvisning fra anden offentlig myndighed.
Målgruppe
Til målgruppen hører personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Med til gruppen hører også personer, som ikke kan benytte eller opholde sig i egen bolig, såkaldte ”funktionelt hjemløse”.
Akut optagelse
På Forsorgshjemmet Aas er der mulighed for akut optagelse, hvis borgeren er i en akut udsat situation jfr. optagelseskriterierne. Tilbuddet er døgndækket, hvilket giver mulighed for at følge borgeren tæt ved modtagelsen samt i den opfølgende og udredende fase.
Opdateret